Didaktisk design
Model for didaktisk design
Hvad kendetegner et "didaktisk design"?
"Didaktisk design" er blot et andet ord for et undervisningsforløb. Det der kendetegner et "didaktisk design" er, at det adskiller sig fra planbegrebet, som man møder i en "undervisningsplan".
Præmissen for en undervisningsplan i denne sammenhæng er, at indholdet fra start er detailplanlagt af læreren og at fokus derfor er på, at få eleverne igennem de planlagte aktiviteter.
I et didaktisk design er forløbet selvfølgelig også planlagt af læreren, men det indeholder et element af større uforudsigelighed end i en (meget traditionel) undervisningsplan.
I et didaktisk design skal eleverne nemlig også på et tidspunkt i forløbet designe for deres egen læring - de bliver med andre ord med-didaktikere. Og når eleverne selv i større eller mindre dele af forløbet har indflydelse på planlægning, gennemførelse og evaluering af egen eller gruppens læreproces, kan læreren derfor ikke have delailplanlagt alting på forhånd. Eleverne vil arbejde i forskellige retninger og løse opgaven på forskellige måder.
Om man kalder det et "undervisningsforløb" eller et "didaktisk design" gør ikke den store forskel. Det væsentlige er, at der i det forløb eleverne arbejder i, er mulighedhed for, at eleverne på et tidspunkt selv skal bringe det faglige indhold i spil i åbne sekvenser, hvor de selv planlægger, gennemfører og evaluere egen eller gruppens læreproces.
Det er netop i disse "åbne sekvenser" hvor eleverne er med-didaktikere, at læreren og eleverne får mulighed for at sætte fokus på 21st skills.
I den følgende uddybning af modellen, tages der forbehold for, at det netop er en model. I praksis er samspillet mellem åbne og lukkede sekvenser meget forskelligt alt efter hvordan man er som underviser. Det gør ingenting, at vi er forskellige - tværtimod!
Lærerfase - før
I "FØR" fasen, planlægger læreren mål, indhold, aktiviteter og overordnede rammer for forløbet. De aktiviteter eleverne skal arbejde med, kan enten foregå i primært lukkede eller primært åbne sekvenser.
Lukkede sekvenser er primært lærerbestemte/lærerstyrede aktiviteter. Det kan f.eks. være formidling af fagligt stof, evaluering af et forløb, at eleverne øver, træner og konsolidere faglige områder gennem helt almindelig opgaveløsning individuelt eller i grupper. Det er helt almindelig, solid og god undervisning.
Læreren har i planlægningen af forløbet et særligt fokus på, at indarbejde en eller flere åbne sekvenser. Åbne sekvenser er "steder" eller opgaver i forløbet, der egner sig særligt godt til, at eleverne med støtte kan planlægge, gennemføre og evaluere egen læreproces. Ofte kan læreren re-didaktisere opgaver fra et lærebogsmaterialer, så de skifter karakter fra en primært lukket sekvens til en åben sekvens.
Det er i disse "åbne sekvenser" at læreren bruger kompetencenøglerne. I den diaktiske udforming af de åbne sekvenser, indarbejder læreren intentioner om, på hvilke kompetenceniveauer eleverne skal agere. Det er vigtigt, at læreren har tilrettelagt rammer for, hvordan eleverne bliver opmærksomme på hvilke kompetencer der er i fokus, hvordan de selv bringer kompetencerne i spil og hvordan dette arbejde bliver tydeliggjort og italesat på klassen.
For at give eleverne mulighed for at udvikle stærke 21st skills, er det afgørende, at man som underviser har blik for at indarbejde "åbne" sekvenser i de fleste af de forløb man gennemfører.
De åbne sekvenser fungerer som øvebaner for lærerens og elevernes arbejde med 21st skills. De kan strække sig fra et par lektioner (f.eks. hvor eleverne planlægger og præsenterer en afgrænset undersøgelse i matematik) til flere (projekt) uger. Det afhænger bl.a. af hvad der er meningsfuldt ift. forløbets karakter, elevernes og lærerens forudsætninger samt andre rammefaktorer. Det væsentlige er, at eleverne ofte møder systematisk arbejde med øvebaner og 21st skills og ikke blot 1 eller 2 gange om året.
Vi har udviklet et simpelt værktøj, der kan hjælpe læreren med at udvikle og planlægge åbne sekvenser og øvebaner. Det kan du finde i undermenupunktet: 21st post-it notes
Lærerfase - praksis i klassen
I denne fase gennemfører læreren det planlagte forløb. Det behøver ikke mange kommentarer herfra. Det er det lærere gør!
Det eneste man bør være opmærksom på er, at der i forløbet er en eller flere "åbne sekvenser", der fungerer som øvebaner for lærerens og elevernes arbejde med kompetencerne. Nedenstående er en simpel model - det kan se meget forskelligt ud.
Elevernes design aktiviteter
Det er i de lærerbestemte åbne sekvenser, at eleverne selv skal planlægge, gennemføre og evaluere egen læreproces. Det er i denne fase, at lærerens og elevernes opmærksomhed rettes mod hvilke 21st kompetencer der er i spil.
Elevfase - Før
Forudsætningen for denne fase, er at læreren har planlagt en opgave som er så tilpas åben, at eleverne før de går i gang med at svare på opgaven, har brug for at planlægge hvordan de vil gribe arbejdet an.
Det kræver selvfølgelig, at eleverne er med på hvad opgaven går ud på, og hvilke kriterier der er. Læreren har i denne fase nogle intentioner om, hvilke 21st kompetencer der skal arbejdes med og på hvilke niveauer. Dette afspejler sig i den didaktiske ramme for forløbet som eleverne møder.
Det er en god idé, at eleverne laver en en plan for, hvordan de vil løse opgaven, samt på hvilke niveauer de vil arbejde med kompetencerne.
Det kan også tilrådes, at eleverne "pitcher" (ultra kort fremlæggelse) deres plan inden de går i gang med at arbejde med selve opgaveløsningen.
På den måde lytter eleverne til hinandens planer om, hvordan de kan arbejde med opgaven og kompetencerne. Det tjener både som inspiration til elevernes eget arbejde, som en måde at få italesat og tydeliggjort kompetencerne på samt en pejling til læreren om, hvorvidt eleverne er hensigtsmæssigt på rette vej.
Herefter kan der efter behov indlægges forskellige feedbackloops, som du kan læse mere om i undermenupunktet "Feedbackloops"
Elevfase - Praksis
Når eleverne er klar med en plan for, hvordan de vil løse opgaven og hvordan de vil arbejde med de 21st kompetencer der er i fokus, går eleverne i gang med at gennemføre det de selv har planlagt.
Der er oftest brug for en tilstedeværende lærer, der kan støtte, fastholde og guide elevernes arbejde med kompetencerne og opgaveløsningen.
Det kan derfor anbefales at indlægge planlagte eller "ad-hoc" feedback-loops i denne fase. Læs mere i undermenupunktet "Feedbackloops".
Denne fase indeholder oplagte muligheder for læreren og eleverne, i at få italesat og konkretiseret hvad det betyder at arbejde med en kompetence på et givent niveau.
Elevfase - Efter
Når deadline for elevernes arbejde er nået, skal forløbet afsluttes. Ofte foregår det ved, at eleverne præsentere deres arbejde for klassen eller for en anden målgruppe.
Her er det væsentligt, at eleverne forholder sig til, hvordan de selv oplever at have bragt de kompetencer, der har været i fokus i spil. En god idé, er, at de selv giver eksempler på dette.
Der er ikke noget i vejen med, hvis eleverne ikke at har arbejdet på det kompetenceniveau, som de selv har haft intentioner om. Det giver en værdifuld anledning til at samtale om, hvad eleverne kunne gøre anderledes næste gang, de skal arbejde med et lignende forløb.
Feedforward
Slutteligt evalueres "den åbne sekvens" eleverne har arbejdet med sammen med eleverne. Hvad fungerede godt i forhold til den ramme læreren havde planlagt? Hvad kan ændres til næste gang? Oplevede eleverne det meningsfuldt at arbejde med kompetencerne? Oplever de, at de er blevet bedre?
Lærerfase - efter
Læreren bruger selvfølgelig også egne iagtagelser og den fælles evaluering til selv at kaste et blik på sine egne didaktiske intentioner - både ift. den eller de åbne sekvens(er) og ift. forløbet som helhed.
I en 21st kontekst vil der i lærerens evalueringen være særligt fokus på:
Arbejdede eleverne med de kompetenceniveauer, der var planlagt?
Hvordan kunne den didaktiske ramme justeres, så eleverne med større sandsynlighed vil arbejde med komptencerne på et givent niveau i et lignende forløb?
Hvordan var samspillet mellem lukkede og åbne sekvenser?
Vi har udviklet er simpelt værktøj, der kan støtte læreren i at identificere, reflektere over og fastholde de didaktiske justeringer evalueringen kalder på. Det kan du finde i undermenupunktet: 21st post-it notes