Vejledning

Til hvert trin (1.-3.kl. , 4.-6.kl og 7.-9.klasse), er der udviklet i alt 6 plakater. Plakaterne afspejler de seks 21st kompetencer: Samarbejde, Problemløsning og innovation, Videnskonstruktion, Teknologi, Feedback og dialog samt Kommunikation.

Plakaterne for 4.-6.klasse og 7.-10.klasse er opbygget taksonomisk. Det betyder, at de beskriver nogle didaktiske pejlemærker der angiver forskellige måder at arbejde med en kompetence på. Disse pejlemærker er nummerede - ofte fra 1-5 - og indgår på den måde i en taksonomi, der gør det muligt at identificere og samtale meget konkret om hvorvidt en kompetence er i spil på et forholdsvis lavt eller højt niveau. Vi kalder disse taksonomisk opbyggede plakater for kompetencenøgler.

Nøglerne for 1.-3.klasse er IKKE opbygget taksonomisk, men som samtalepunkter for de yngste. Dette er gjort for at reducere kompleksitet og abstraktionsniveau for de yngste.

Nøglerne på de 3 trin hænger progressionsmæssigt sammen, så der sikres en rød tråd gennem hele skoleforløbet.

Meningen med de 6 plakater er, at de hænges synligt op i klassen og inddrages i undervisningen sammen med eleverne.

Kompetencerne skal være tydelige og italesættes ofte sammen med eleverne. Læreren og eleverne skal på forskellig vis sammen inddrage kompetenceniveauerne i den daglige undervisning - f.eks. i små feedback processer og i den afsluttende evaluering af elevernes læreproces. På den måde udvikler elever og lærere en fælles forståelse og sprog for kompetencerne.

Det er meget vigtigt at forstå, at formålet med nøglerne IKKE er, at arbejde på de dybeste/højeste kompetenceniveauer. Det er slet ikke sikkert, det er meningsfuldt i forhold til den opgave eleverne arbejder med!

Formålet med nøglerne er, at eleverne bliver bevidste om, at man kan arbejde på forskellige måder med kompetencerne og at de får sat ord på deres egen kompetenceudvikling. Kompetencerne skal fremstå lige så konkrete, vigtige og værdifulde, som de fagfaglige kompetenceområder, videns- og færdighedsmål opleves hos eleverne. Ofte oplever eleverne de seks kompetencer som noget der nok har betydning, men som også er ret "luftigt" og svært at definere konkret.

Kompetencenøglerne er primært et refleksionsværktøj for både elever og lærere. Det gør det muligt for læreren, at planlægge undervisning med fokus på 21st skills og samtale meget konkret med eleverne om deres kompetenceudvikling.

Det er også meget vigtigt at forstå, at formålet IKKE er, at have alle kompetencerne i spil på samme tid.

Man kan betragte nøglerne som øvebaner, hvor både elever og lærere øver sig på at arbejde med kompetencerne. Derfor kan der er i et forløb godt være fokus på blot én kompetence, som man skal "øve" sig på eller - efterhånden som eleverne og læreren bliver mere rutinerede - flere kompetencer i spil på samme tid.

Hvordan læreren tilrettelægger dette arbejde, afhænger bl.a af den enkelte lærer, undervisningsforløbets karakter, de elever man har og deres forudsætninger.

I centrum for alt arbejde med 21st skills er: Meningsfuldhed.

Uanset hvad er det væsentligt, at arbejdet med kompetencerne tilrettelægges, så det opleves meningsfuldt for elever og undervisere. Gør det ikke det, skal man evt. justere tolkningen af nøglerne med eleverne, så meningsfuldheden bevares.

Nøglerne kan bruges i alle 3 faser af undervisningen:

Planlægning:

Når undervisningen planlægges, har læreren altid nogle intentioner ift. elevernes kompetenceudvikling. Hvordan skal de f.eks. samarbejde, bruge teknologi, kommunikere, bruge feedback og tænke nyt? Hvordan skal læreren sikre, at eleverne italesætter kompetencerne og at de fremstår tydelige og konkrete for eleverne?

Nøglerne kan derfor bruges i planlægningsfasen og afspejler lærerens didaktiske intentioner i forhold til, hvordan eleverne skal arbejde med kompetencerne.

Evaluering:

Der er ikke lighedstegn mellem lærerens didaktiske intentioner, og den måde kompetencerne kommer i spil på i undervisningen. Vi alle ved, at undervisning er meget svær fuldstændig at forudsige. Nogle gange sker der noget andet end det der var intentionen - det går måske bedre eller måske går det ikke helt så godt som man havde planlagt?

Derfor kan nøglerne også bruges i evaluering af undervisningsforløbet. Hvordan kan jeg justere min didaktik, så eleverne med større sandsynlighed i praksis arbejder med kompetencerne på et givent niveau næste gang jeg arbejder med et lignende forløb?

Gennemførelse:

Mens undervisningen udspiller sig, kan læreren bruge nøglerne til løbende at vurdere, hvordan eleverne arbejder med kompetencerne. Er der brug for didaktiske ad-hoc justeringer, samtaler og feedback med elever eller grupper for at bringe kompetencer i spil, på det ønskede niveau?

Hvis eleverne skal opleve, at de udvikler deres kompetencer, er det afgørende, at de selv får mulighed for at praktisere og italesætte dem.

Derfor skal eleverne OGSÅ både planlægge, gennemføre og evaluere egen læreproces. Man kan på den måde sige at eleverne bliver meddidaktikere i udvalgte sekvenser i forløbet.

Planlægning:

Hvis eleverne skal bruge kompetencerne til at planlægge for deres egen læring, skal undervisningen tilrettelægges på en måde, så den indeholde en eller flere åbne sekvenser, hvor eleverne reelt får brug for at planlægge noget.

Denne eller disse åbninger, kan have meget forskellig varighed. Det kan være fra et par lektioner, hvor eleverne skal planlægge og præsentere en lille undersøgelse i matematik eller den kan strække sig over en hel projektuge. Det er dog væsentligt, at eleverne ikke kun arbejder med kompetencerne i 1 eller 2 projektuger om året! For at eleverne skal opnå fortrolighed med kompetencerne, er det meget vigtigere at eleverne oplever dem bragt i spil som væsentlige og vigtige elementer i den daglige undervisning - og gerne i kortere sekvenser.

I processen, hvor eleverne planlægger hvordan de vil løse den opgave de er blevet stillet, inddrages de kompetencenøgler der giver mening i forhold til forløbets karakter. Eleverne forholder sig i deres planlægning til, på hvilket niveau det vil være meningsfuldt for dem, at samarbejde, at kommunikere, at bruge teknologi på osv.

Gennemførelse:

Når eleverne individuelt eller i grupper har planlagt, hvordan de vil løse den opgave de er blevet stillet, indrages nøglerne også i elevernes arbejde.

Følger de den plan de selv har lagt og inddrager de kompetencerne som planlagt? Skal deres arbejdsproces justeres? Hvordan understøtter læreren, at eleverne bliver bevidstgjorte om, får sat sprog på og reflekteret over deres kompetenceudvikling? Et godt værktøj til dette er feedback loops, som du kan læse mere om her.

Evaluering:

Når eleverne har gennemført aktiviteten, er det vigtigt, at eleverne og læreren får samtalt om, hvordan de arbejdede med de kompetencer der var i fokus.

Hvad var deres intentioner - og gik det som det skulle? Hvad kunne de gøre anderledes næste gang? Hvilket niveau arbejdede de på og hvad skulle de gøre for at arbejde på niveauet højere? Har eleverne på den baggrund forslag til justeringer til næste gang et lignende forløb skal gennemføres?

For uddybning af denne korte vejledning anbefales det, at du læser mere under menupunktet Værktøj og didaktik.